GoodComfort logo
Like us on Facebook  
 
AvlshopperAvlshingst Wind WhistleGloria De CampeaoTil salgBliv hesteejer
 

Om stutteriet

   

GoodComfort er ikke bare noget, vi hedder - det er noget, vi praktiserer!

Arv og miljø er grundlaget for talentfulde galopheste - tingene hænger uløseligt sammen. Og hvor man ikke altid kan vide, hvordan et planlagt afkom udvikler sig som løbshest, så kan man vinde mange hestelængder ved at sikre den absolut bedste opvækst fra starten.

 
   

Den gode start...

 
   

At give vores føl en god start på livet og således forberede dem på et langt liv som galopheste og evt. siden i avlen er hele vores eksistensgrundlag og berettigelse. Det er derfor GoodComfort er her!

Der er mange aspekter i dette. Vi lægger stor energi i at planlægge avlen - at matche den rigtige hingst med den rigtige hoppe ud fra en række sportslige kriterier. Og det har vi indtil nu haft god succes med.

Men så snart denne arvsmæssige del af processen er overstået, og hoppen er i fol - og ikke mindst når føllet kommer til verden - er det helt andre aspekter, der tager over. At udfordre dem lidt i dagligdagen, at have dem i hænder hver dag og gøre dem trygge og lette at arbejde med fremover, at tage alle føllene/deres mor ind hver aften, så de bliver tjekket hver dag for foldskader, sygdom ol., at starte med at fodre føllene på det hel rigtige tidspunkt og sørge for de får tilpas hvile. Træningen starter allerede her, hvor den daglige tur i grime og træktov frem og tilbage til fold har en opdragende effekt, der giver pote på længere sigt.

 
       
     
   

Ikke det værste sted for et føl at tilbringe sin første tid...

 
   

...og det grønne liv på folden!

 
   

Hestevelfærd er vores primære målsætning...

Fodring, håndtering, gode pladsforhold og et vågent overblik - også ned i detaljen - er de grundlæggende byggesten i det at opdrætte gode, holdbare galopheste.

Heste er flokdyr, så glæden er stor for både os på stutteriet og hos hestene over de store folde, hvor der kan gå op til otte hopper med føl. Det sociale behov blandt føllene er enormt, der bliver løbet en del og afviklet store brydekampe, som igen er med til at hærde dem og gøre dem til senere topatleter.

 
   

“Uden mad og drikke...

 
   

...duer krikken ikke!” kunne man med rette og lettere bramfrit sige. Vi har at gøre med fremtidige atleter - gerne superatleter - og den korrekte fodring er en væsentlig byggesten for føllets videre holdbarhed livet igennem. Alt foder måles på digital vægt for at sikre, at hvert føl får præcis den optimale mængde.

For os på GoodComfort er hesteopdræt både en æres- og kærlighedssag, og vi tror helhjertet på, at dette skaber det optimale grundlag - arv og miljø - for vores heste og deres fremtidige ejere. Det er det, vi mener, når vi siger, at vi går ind for den perfekte avl.

Birgitte Bang-Møller
Opdrætter, indehaver af GoodComfort Stud